I 2021 bestilte Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) en uvildig rapport om udviklingen i Danmarks Radios musikforvaltning gennem de seneste 20 år. Rapporten er nu færdig, og særligt et område springer i øjnene.

Rapporten dokumenterer, at DRs repertoire på FM-kanalerne P3 og P4 er markant reduceret henover årene, men at der i hhv. 2015 og 2019 sker en modreaktion, hvor flere sange finder vej til æteren. For P3s vedkommende skete der et fald fra 15.100 sange i 2001 til 3.407 i 2015. Siden 2015 er repertoirets omfang på P3 blevet udvidet betragteligt til 9.409 sange i 2021. For P4s vedkommende dalede antallet af sange fra 18.760 i 2001 helt frem til 2019, hvor der blev spillet 9.927 sange. I 2020 og 2021 stiger tallet en smule og i 2021 lyder det på 10.138 sange. 

Alt imens det er glædeligt, at der overordnet set spilles flere forskellige sange nu end da repertoiret var på sit laveste, undersøger den nye rapport også fordelingen af airplay mellem de mest og mindst spillede sange. Her tegner der sig desværre et billede af, at der fortsat sker en løbende homogenisering af musikformidlingen. Sagen er nemlig den, at en stadig større del af spilletiden koncentreres på en mindre mængde af sange, og at den generelle stigning i antal samlede sange mestendels skyldes en vækst i sange med enkeltstående afspilninger. 

Hvis for mange af afspilningerne går til sange i høj rotation og til enkeltstående afspilninger på bekostning af mellemniveauet, risikerer man, at fødekæden brister og DRs evne til at løfte vækstlaget af kunstnere og sange ind i den brede befolknings bevidsthed formindskes. Og det er det sidste musikbranchen ønsker. Musikbranchen og kunstnerne er nemlig dybt afhængige af et stærkt og nysgerrigt DR, hvor musikken spiller en central rolle.

Rapporten dokumenterer, at P3, P4 og P5 i stigende grad koncentrerer deres spilletid på færre sange, imens P6 er gået den modsatte vej med succes (dog har kanalen en meget lav andel af det samlede radiomarked). Her beviser DR altså selv, at en endnu mere mangfoldig musikprofil ikke er ensbetydende med færre lyttere.

Hvad nu?

Man ser lige nu, hvordan DR med sit arbejde på diversitetsområdet via f.eks. projektet “Kvinder i Musik” formår at rykke målrettet og dedikeret på vigtige dagsordener i musiklivet. DUP og DR er allerede i dialog om den nye rapports konklusioner. Her opfordrer DUP DR til at bremse den stigende ulighed i spilletidsfordelingen og i stedet indføre en grænse for en maksimal ulighed. Sådan arbejder man i forvejen mht. hvor meget dansk musik man skal spille, ligesom kunstnernes kønsfordeling mv. monitoreres. DUP adresserer på samme måde politikernes ansvar for at udstikke nogle tydeligere rammer for DRs Public Service forpligtelse på området.

Herudover ønsker DUP, at DRs musikredaktioner på alle kanalerne får de fornødne ressourcer til at kunne arbejde endnu mere i dybden med også disse aspekter af musikken. I de senere år har man set et dynamisk P3 i dialog med branchen og som i stigende grad er transparente med sit strategiske arbejde for musikken. DUP håber, at denne tilgang vil blive spejlet på tværs af kanalerne.

Om rapporten

Rapporten tager udgangspunkt i de tre følgende hovedmål:

• At gennemføre en kortlægning af den afspillede musik i dansk public-service radio over en længere årrække med fokus på mangfoldighed og udbuddet af musik.
• At give en beskrivelse af de beslutningsprocesser og strategier, der fører til afgørelse om afspilning og rotation af den musik, som Danmark Radio modtager.
• Gennem ovennævnte at etablere et grundlag for en saglig diskussion blandt musikbranchens aktører. 

Undersøgelsen er baseret på datasæt udleveret af Gramex (baseret på indrapporteringer fra DR), statistiske oplysninger fra Koda, 15 interviews med et bredt udvalg af aktører i den danske musikbranche, musikvidenskabelig litteratur og research, relevante rapporter om kulturbranchen, oplysninger fra DR samt diverse retskilder.

Rapporten anvender gini-koefficienten (mål for graden af ulighed i en fordeling, hvor 0 = fuldstændig lighed mellem parter og 100 = fuldstændig overvægt hos en enkelt part) til at angive spilletidsfordelingen og opfordrer til, at man fremadrettet gør det samme i musikstyringen for at sikre, at den musikalske bredde i Danmark formidles med en rimelig vægtfordeling, ligesom public service-aftalerne gennem tiden har pålagt og stadig pålægger kanalerne.

DUP har ikke haft mulighed til at påvirke rapportens analyser og konklusioner men har blot udstukket målene og godkendt metoden. Derfor henviser vi til Bridging Arts Agency for spørgsmål af rapportfaglig karakter. Hele rapporten kan læses her.

Kontakt

Vedr. Danske Uafhængige Pladeselskabers holdinger til rapporten:

Kristoffer Rom, forperson i DUP.

kristoffer@dup.nu

+45 24 24 92 54

 

Vedr. rapportfaglige spørgsmål:

Anders Juhl, Bridging Arts Agency

bridgingartsagency@gmail.com 

‭+45 20 25 41 91‬