- DUPs visioner er under konstant udvikling, hvorfor sider som denne anskues som levende dokumenter, der kan ændre sig over tid. Dette er senest opdateret d. 18. april 2023. God læselyst.

Der ligger et enormt uforløst eksportpotentiale i at etablere rammerne for at tilstrækkeligt talentfulde og ambitiøse danske uafhængige pladeselskaber kan udvikle sig til at have blivende international gennemslagskraft. Danmark har oplevet enkelte store eksportsucceser men har endnu ikke formået at skabe de markedsledende pladeselskaber, forlag, bookingagenturer, managementvirksomheder el. lign. på det internationale marked, som talentmassen i musikbranchen ellers besidder potentialet til. 

De uafhængige pladeselskaber er særligt godt positioneret, når det kommer til musikeksport af en række grunde: 

• Rettighederne ejes af danske virksomheder i modsætning til, når danske kunstnere signes til internationale selskaber, der således flytter rettighederne og de dertilhørende pengestrømme ud af landet. 
• Det danske selskab er beslutningsdygtigt i samtlige territorier, idet det driver globale kampagner via lokale partnerskaber med distributører, bureauer o.l. Dette står i kontrast til major label-systemet, hvor lokale afdelingers engagement eller mangel på samme afgør musikkens skæbne på det enkelte marked.
• Der er et stort potentiale for danske selskaber i at bringe internationale rettigheder på danske hænder gennem at signe internationale kunstnere.

En række uafhængige danske pladeselskaber har gennem en kontinuerlig indsats over en årrække opbygget stor ekspertise og netværk og har derigennem en større hitrate end de helt nye på markedet. Men selv her forløses potentialet langt fra. Det skyldes en række faktorer:

• Vores lokale marked i Danmark er så lille, at det er langt vanskeligere på markedsvilkår at etablere det økonomiske fundament for ambitiøs eksport end det er for selskaber fra større markeder som eksempelvis Tyskland, England, Frankrig mv.
• Digitaliseringen har gjort musikmarkedet globalt fra dag 1. Det er en virkelighed, der forpligter. Arbejdes der ikke internationalt med den udgivne musik fra start, har man som hovedregel forspildt chancen for at give den et internationalt publikum. 
• Music Export Denmarks budget er markant mindre end hos mange af deres internationale søsterorganisationer, eksempelvis Music Norway, hvis årlige økonomi pt. har et omfang svarende til 3-4 år i Music Export Denmark.
• Music Export Denmarks puljer og de fleste andre støttemuligheder tager udgangspunkt i den enkelte kunstner og favner således i sagens natur ikke eksportinitiativer på tværs af kunstnere, hvilket ellers kunne styrke fødekæden markant. Konsekvensen er, at vi ude i selskaberne køber ydelser i udlandet på udgivelsesniveau frem for at lave ansættelser inhouse til at varetage div. eksportrelaterede funktioner såsom international promotion, levering af musik til digitale tjenester, international rettighedsforvaltning osv. Resultatet er færre arbejdspladser og mindre blivende ekspertise i danske virksomheder. Eksempler på initiativer der går på tværs af kunstnere og således ikke kan opnå støtte i nævneværdig udstrækning er i mindre skala annoncering for kataloger, indgåelse af retainerdeals med lokale leverandører, label showcases mv. Og på den større skala åbning af kontorer i nøgleterritorier for selskabet, etablering af nye afdelinger i virksomheden o.l.
• Aktører i musikbranchen er kun sjældent vant til at tale med finansverdenen og har brug for (efter)uddannelse og sparring på området for at kunne indgå de bedst mulige aftaler.

Der er altså et stort behov for at skabe muligheder for finansiering af virksomhedsudvikling. Det skal understreges, at det ikke handler om at holde hånden under en branche, der ikke kan begå sig i markedet. Det handler om at investere i en sektor, der besidder potentialet til ikke bare at tjene investeringerne mange gange hjem igen men til at kunne konkurrere med de bedste i udlandet og skabe blivende strukturelle forhold, der sikrer at også morgendagens danske musikvirksomheder står stærkt på eksportmarkedet. Stærke danske pladeselskaber vil desuden have en enormt positiv afsmittende effekt på den øvrige branche: Kunstnernes musik vil opnå et større publikum, hvilket afføder turnéaktivitet og dermed arbejde til ikke blot kunstnerne men også musikere, bookingagenturer, teknikere mv. Sangenes popularitet udvider mulighederne for at udnytte værkerne i andre sammenhænge for de danske musikforlag. Og der er behov og muligheder for en stærk managementbranche til at koordinere indsatserne på de forskellige områder samt aflaste kunstneren, så denne i videst mulige omfang kan fokusere på sine kernekompetencer: at skabe musik og danne relationer til fans.

Finansieringen kan og bør ske på mange forskellige måder: gennem kultur- og erhvervsstøtte, gennem bankgarantier, skattefordele, ved at facilitere mødet mellem musikbranchen og investorer osv. Det er oplagt at lade sig inspirere af gode fortilfælde i andre lande:

• I Frankrig har man oprettet særlige skattefordele til produktionen af musik. Læs mere her.
• Tilsvarende har Canada en stolt tradition for mere driftsrelateret støtte af musikvirksomheder. Se her og her. 
• I Norge støtter man også inhouse omkostninger og kanaliserer desuden et langt større budget ind i eksportkontoret end i DK. Se her.

DUP arbejder for, at den til enhver tid siddende regering, herunder kultur- og erhvervsministerier, relevante legatudvalg, organisationer mv. i stigende grad bliver opmærksomme på de ovenstående udfordringer og muligheder for den danske musikbranche.