Nye ansigter i DUPs bestyrelse
Vi er stolte af at kunne byde velkommen til tre nye ansigter i DUPs bestyrelse i form af suppleanterne Jacob Poe Stærmose (Crunchy Frog) og Julier Bugge (Playground Music) samt det nyudpegede bestyrelsesmedlem Ulla Rønberg (15. Juni Fonden, tidl. Dansk Erhverv, Kulturministeriet mv).
På vores ordinære generalforsamling tilbage i marts besluttede DUPs generalforsamling at allokere en bestyrelsespost til en profil, der – uden nødvendigvis selv at drive et pladeselskab – besidder nøglekompetencer, som kan være med til at styrke og professionalisere vores politiske arbejde. Valget er faldet på Ulla Rønberg, som med erfaringer fra bl.a. Dansk Erhverv og Kulturministeriet bringer en dyb indsigt i kulturpolitik og interessevaretagelse, som passer perfekt til vores ambition om at skabe større lydhørhed for de uafhængige pladeselskabers vilkår og udfordringer.
Jacob og Julier blev valgt på vores ekstraordinære generalforsamling d. 10/11/25 efter den tidligere suppleant Signe Svendsen intrådte som bestyrelsesmedlem grundet Thea Kløvedals udtrædelse af bestyrelsen. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Thea for hendes store indsats og er galde for fortsat at samarbejde om vores prisuddeling Den Uafhængige.
Vi ser frem til at gå styrket mod de mange udfordringer, vi møder i den uafhængige sektor for tiden i form af f.eks. yderligere markedskoncentration, generativ AI, ustabile indtægter overfor stigende omkostninger mv.