Gå til hovedindhold
DUP logo element

DUP afholder årlig generalforsamling den 26. maj

Her i Danske Uafhængige Pladeselskaber ser vi meget frem til at afholde vores ordinære generalforsamling d. 26. maj 2026 kl. 15-17 i eventlokalet på vores nye adresse: Gørtlervej 4, 2400 København NV. 

Til generalforsamlingen vil det være muligt både at stille op til posten som forperson, næstforperson, bestyrelsesmedlem og bestyrelsessuppleant på DUPs generalforsamling. Hvis man ønsker at høre mere om disse roller, kan man skrive til os her og få en uddybning. 

Man meddeler sin tilmeldelse via tilmeldingsformularen her, hvor man også kan melde sin opstilling og fremstille forslag til eksempelvis vedtægtsændringer.

Opstilling og forslag skal være modtaget senest 18 dage før generalforsamlingen (det vil sige, at der er deadline den 8. maj).

Dagsorden er som følger: 
  • Valg af dirigent og referent
  • Valg af stemmetællere
  • Forpersonens beretning
  • Godkendelse af årsregnskab
  • Fastsættelse af kontingent for det kommende år
  • Godkendelse af bestyrelsens honorar
  • Forslag
  • Valg af forperson
  • Valg af højst 6 bestyrelsesmedlemmer
  • Valg af 1-2 suppleanter
  • Valg af revisor
  • Evt

Bemærk at kun aktive medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, men at alle medlemmer er velkomne til at deltage. Afstemning kan foregå ved personligt fremmøde på generalforsamlingen eller elektronisk, hvis man ikke har mulighed for at deltage fysisk.

Der er mulighed for at opgradere sit medlemskab til aktivt, så man har opstillings- og stemmeret til generalforsamlingen. Skriv til os her, hvis dette ønskes.

Vi ser frem til at se så mange af jer som muligt til dette års generalforsamling!