Den Uafhængige - klar til endnu en omgang
Den Uafhængige uddeles d. 4. februar 2026 i Park Bio i København!
Sidste år voksede en helt ny pris op af undergrunden, skabt af de Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) som fejrede mangfoldigheden indenfor dansk musik, i en tid hvor der udkommer mere musik fra uafhængige aktører end nogensinde før. Prisen – ”Den Uafhængige” – blev således givet til navne som bl.a. Brimheim, Lucky Lo, Yör, Iomfro, Astrid Sonne m.fl.
Igen i år er mængden og kvaliteten af ny dansk musik ganske enkelt overvældende, og det skal fejres d. 4. februar i Park Bio i København.
I år er Caroline Henderson vært for prisuddelingen, og hun udvælger i samarbejde med DUP Årets Æresprismodtager, der sidste år blev Anne Dorthe Michelsen. Caroline tilføjer :
“Det er en stor ære at være vært for prisfesten Den Uafhængige 2026, en aften hvor vi fejrer musikken, der ikke altid følger strømmen – men skaber sin egen.Vi hylder de stemmer, der tør stå alene, og de værker, der rører os med dybde, kant og ægte mod. En aften for det nyskabende, det nærværende – det uafhængige.“
DUP´s forperson Kristoffer Rom tilføjer :
”Jeg glæder mig usandsynligt meget til, at Den Uafhængige vender tilbage. Første udgave sidste år var en rørende aften, hvor diversitet i og fællesskab i alle afskygninger var i centrum.
Musikåret 2025 var vildt spændende, så jeg er sikker på, at Den Uafhængige også denne gang vil favne bredt og minde os om mange af de udgivelser, som kunne noget helt særligt.”
Der vil blive uddelt følgende 11 priser – hvor Årets Livenavn er en ny tilføjelse.
(I parentes står juryer, der også uddeler de enkelte priser)
Årets Album (Musikkritikerne)
Årets Sangskriver (Koda)
Årets Producer (RMC)
Årets Debut Album (Soundvenue)
Årets Band (DMF)
Årets Solist (DAF)
Årets Coverart/Artwork (Designskolen i Kolding)
Årets Livenavn (TBA)
Årets Musikeksport (MXD)
Årets Musikformidling (DUP)
Årets Æresprismodtager (DUP)
Den Uafhængige hylder værker fremfor singlehits og streamingtal, og drejer spotlightet hen på kunstnernes idéer og kvaliteter. Prismodtagerne vil blive fundet blandt de kunstnere, der udgiver musik på uafhængige pladeselskaber, dvs udenom de multinationale selskaber Universal Music Group, Sony Music og Warner Music Group.
Initiativet til prisen kommer fra Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP), som har inviteret deres 250 medlemmer til at indstille EP- og albumudgivelser fra 2025 til priserne.
Herefter har hver priskategori sin egen fagjury, som selvstændigt nominerer og kårer prismodtageren.
Prisfesten ville øvrigt ikke kunne realiseres uden støtte fra mange af musiklivets andre organisationer, som leverer store bidrag som uafhængige juryer.
Indstillingsprocessen er i gang netop nu, og offentliggørelsen af de nominerede forventes at kunne finde sted sidst i november. Følg med på DUP’s og Den Uafhængiges kanaler, når de kunstnere, der skubber grænserne for dansk musik, bliver offentliggjort – og gør dig klar til at fejre dem d. 4. februar i Park Bio.
https://www.instagram.com/den_uafhaengige/