Som medlem af DUP forpligter man sig på at efterleve nærværende Code of Conduct i egen virksomhed. Har man brug for hjælp til at implementering af et eller flere aspekter, er man velkommen til at kontakte sekretariatet for sparring: sekretariatet@dup.nu. Tilsvarende vil vi gerne gøres bekendte med eventuelle brud på vores værdier fra medlemmers side, så vi kan række ud til vedkommende og hjælpe med at løse problemet.

DUPs medlemmer er forpligtet til altid at drive lovlig virksomhed og derfor forventer vi at vores medlemmer:

  • ...handler i overensstemmelse med ophavsretsloven,
  • ...handler i overensstemmelse med markedsføringsloven,
  • ...handler  i overensstemmelse med konkurrenceloven, 
  • ...handler  i overensstemmelse med straffeloven.

Vi vil særligt fremhæve, at medlemmerne forventes at: 

  • … etablere et sundt arbejdsmiljø for både ansatte og kunstnere, hvor der ikke diskrimineres eller stilles urimelige krav.
  • ... ikke krænke tredjeparters ophavsret. 
  • ... betale royalties til autorer i overensstemmelse med NCBs regler.
  • ... indgå skriftlige pladekontrakter med udøvende kunstnere forud for udgivelse, der udstikker rammerne for samarbejdet mellem virksomheden og kunstneren, herunder rettighedsoverdragelser, indtægts- og udgiftsfordeling (se DUPs guide for området her)
  • … overholde den indgåede pladekontrakt på alle punkter inkl. rettidig fremsendelse af statements og udbetaling af royalties.

DUP ønsker desuden at favne diversitet og repræsentation - hvad angår alt fra eks. musikgenrer, typer af pladeselskaber såvel som etnicitet, seksualitet, religion, køn samt alder -  og DUP er modstander af diskrimination af enhver karakter i overensstemmelse med artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

*Et medlems dokumenterede overtrædelse af DUPs Code of Conduct vil blive behandlet af bestyrelsen og kan i yderste konsekvense medføre eksklusion.