Danske Uafhængige Pladeselskaber

  • September 2nd, 2010adminMedlemmer, Politik

    but not for long… get your tickets now at dfds website

     Independent Waves

  • August 3rd, 2010adminBoomBoom, Press

    DUP, IFPI og MXD’s branchemagasin Boom Boom #4 – Expo Edition er ude nu – tjek Boom Boom-siden for mere info!

    Boom Boom #4 - Expo Edition

  • July 6th, 2010adminPress

    Hver fredag sommeren over præsenterer Det Kongelige Teater, BandBase, Tuborg og Tuborgfondet gratis livekoncerter for alle, der ønsker at starte weekenden med strandstemning, god musik fra landets største talenter, høj sol og noget koldt til halsen. Koncerterne starter kl. 17 og i Juli måned har DUP hjulpet BandBase med at udvælge to bands til scenen:

    16. juli er det The Bronson Brothers og 23. juli kan man opleve Alcoholic Faith Mission

    Se mere på Facebook:
    http://www.facebook.com/event.php?eid=132023880156186&index=1 (The Bronson Brothers, 16. juli) og
    http://www.facebook.com/event.php?eid=137292496284091&index=1 (Alcoholic Faith Mission, 23. juli)
    eller på BandBase: http://www.bandbase.dk/ofelia

    Go’ sommer!

  • June 17th, 2010adminDUP.nu, Medlemmer, Press

    Independent Waves - webflyer

    more info at www.dup.nu/independentwaves

  • May 13th, 2010adminMedlemmer, Press

    DUP-teltet er i år rykket ind i Ridehuset. Her deler vi scener med ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og P3’s Karrierekanon.

    Traditionen tro vil der være en DUP-bod at finde hvor man kan købe plader fra alle de repræsenterede pladeselskaber, som også vil være at finde bag disken under hele festivalen.

    Spilleplanen for DUP-bands ser således ud:

    FREDAG d. 21. maj:
    kl. 18:00: Magnus fra Gaarden (http://www.myspace.com/magnusfragaarden)
    kl. 19:30: Claes Cem (http://www.myspace.com/claescem)
    kl. 21:00: Alcoholic Faith Mission (http://www.myspace.com/alcoholicfaithmission)
    kl. 22:30: The New Heartaches (http://www.myspace.com/thenewheartaches)
    kl. 00:00: Dansk Fløde (http://www.myspace.com/danishcream)
    kl. 01:00: I Got You On Tape (http://www.myspace.com/igotyouontape)

    LØRDAG d. 22. maj:
    12:00: DUP/BandBase Listening session (http://bit.ly/d4IspO)
    16:40: Sleep Party People (http://www.myspace.com/sleeppartypeople)
    18:00: The Sad Lovers (http://www.myspace.com/thesadlovers)
    19:30: The Tremolo Beer Gut (http://www.myspace.com/thetremolobeergut)
    21:00: 4Fod (http://www.myspace.com/4fod)
    00:30: Supershine (http://www.myspace.com/supershinemusic)

  • March 30th, 2010adminPress

    Igen i 2010 er DUP på SPOT og har i år fået sin helt egen “vækstlagsscene”. Scenen er Ridehuset som til lejligheden får navnet “Klub Rosa” og her vil DUP og medlemmerne præsentere et sandt overflødighedshorn af bands. Den komplette liste lyder:

    I Got You On Tape
    Alcoholic Faith Mission
    Magnus Fra Gaarden
    Claes Cem
    The New Heartaches
    Dansk Fløde
    Sleep Party People
    The Sad Lovers
    The Tremolo Beer Gut
    4 Fod
    Supershine

    Derudover vil ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) præsentere bands på scenen hver formiddag…

    Vi ses på SPOT 2010!

  • March 12th, 2010adminMedlemmer

    Gode ting har det med at komme i stimer, og det har også været tilfældet i løbet af de sidste par uger hvor DUP har haft fornøjelsen af at byde ikke færre end 5 nye selskaber velkommen i foreningen. Det drejer sig om Tigerspring, Haiku Music, Trechoma Records, Monkey Music og Local Heroes Unlimited. Du kan læse lidt om de nye selskaber under Medlemmer hvor også en del af de “gamle” selskaber har fået opdateret deres profiler.

  • March 7th, 2010adminPress

    Igen i år afholdes der Underground Music Awards i København. Her er hvad arrangørerne skriver i pressemeddelelsen:

    Underground Music Awards ’10

    Undergrunden er endnu engang over os

    Så er det blevet tid til, at se hvad der rører sig i undergrunden anno 2010. Efter et succesfuldt arrangement i 2009 er Underground Music Awards tilbage. UMA ’10 finder sted den 19. juni i Pumpehuset, og vi kan godt garantere at dette års arrangement bliver både større, vildere og helt igennem fantastisk.

    For at blive nomineret til en UMA skal man selv indstille sig til nominering. Vi opfordrer derfor alle musikere til at gå ind på www.undergroundmusicawards.dk og indstille dig/jer til nominering inden den 1. april 2010, hvor tilmeldingsfristen udløber. Et uvildigt panel af musikere og branchefolk vil herefter udvælge, hvem der bliver nomineret, og hvem der sidenhen kan kalde sig vinder af en Underground Music Award ’10. Du kan ikke blive indstillet til nominering, hvis du er signet til et af de fire store pladeselskaber, Universal, EMI, Sony og Warner, eller hvis du har fået dit store gennembrud i Danmark.

    UMA er en hyldest til den danske undergrundsscene og dens talenter, som vi ikke mener anerkendes tilstrækkeligt. Derfor sætter UMA fokus på undergrundens musikere gennem et awardshow, hvor disse kunstnere hædres og får den anerkendelse de fortjener.

    Du kan læse mere om arrangementet, regler og tilmeldingsfrister, samt se sidste års vindere på www.undergroundmusicawards.dk.

  • March 1st, 2010adminMedlemmer

    København, den 22. februar 2010

    Kære medlemmer af DUP

    På bestyrelsens vegne, har jeg hermed fornøjelsen af at indkalde til ordinær generalforsamling i Danske Uafhængige Pladeselskaber


    onsdag den 24. marts 2009 kl. 14.00, i

    Planeten (4. sal) i HUSET, Magstræde 14, 1204 Kbh K


    Alle der er interesserede i at deltage i denne generalforsamling, bedes venligst give besked på formand@dup.nu. Dette skal gøres af hensyn til lokale, mad mv.

    I henhold til vedtægternes § 12, har generalforsamlingen følgende dagsorden:


    1 ) Valg af dirigent og referent.

    2 ) Valg af stemmetællere.

    3 ) Formandsberetning.

    4 ) Godkendelse af årsregnskab.

    5 ) Indkomne forslag.

    6 ) Valg af bestyrelse.

    7 ) Valg af revisor.

    8 ) Evt.

    Såfremt der er forslag der ønskes bragt op under pkt. 5) skal disse jf. vedtægternes § 13 være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen.


    Som tidligere annonceret vil vi forsøge at gøre lidt mere ud af dagen end andre år. Således vil der efter generalforsamlingen (ca kl. 17) være en sludder samt en bid mad og en vand/øl hvorefter vi alle kan bevæge os 300 m ned ad gaden til Musikparlamentet på Borups Højskole hvor der fra kl. 18.30 er live-musik og debat under overskriften ”Den Nye Musikforbruger”.

    Med ønsket om et stort fremmøde

    Lars Winther

    Formand


    Danske Uafhængige Pladeselskaber

    c/o Playground Music Denmark

    Grønnegade 3

    1107 København K

    formand@dup.nu

    tlf. +45 42 400 555

  • December 23rd, 2009adminPolitik

    I går fremlagde Venstres Ellen Trane Nørby partiets udspil til et nyt medieforlig; et udspil som bl.a. indebærer en lukning af P3 og P4 på FM-båndet allerede i hhv. 2011 og 2014. Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) mener at dette vil have en katastrofal indvirkning på vækstlaget for dansk musik.

    Omend DR’s procedurer for playlisting bestemt kan diskuteres, står det klart at P3 og P4 er de eneste landsdækkende radiokanaler der er med til at breake ny musik, dansk såvel som udenlandsk. Helt konkret vil det betyde at vækstlaget mister en vigtig platform for at nå det brede publikum, hvilket vil føre til en kulturelt fattigere radiokultur i Danmark. Ydermere er lukningen på FM-båndet en alvorlig kæp i hjulet på DR’s public service ansvar, da den i praksis vil gøre det meget svært for DR at nå befolkningen.

    Det har før været konkluderet at de kommercielle stationer, som i sagens natur er drevet af andre interesser end DR’s public-service forpligtelser, ikke kan udfylde den rolle som P3 og P4 spiller, og det vil være håbløst at sætte sin lid til at de bedre kan gøre det i fremtiden.

    DUP opfordrer til at udspillet tages tilbage i tænkeboksen med bedre øje for kulturel diversitet og lytternes interesse såvel som musikkens vilkår. Et ønske om at fremskynde den teknologiske udvikling er simpelthen ikke grund nok til at gennemføre ændringer der vil have så massive konsekvenser.

    For yderligere oplysninger kontakt formand Lars Winther, 42 400 555 // formand@dup.nu

  • « Older Entries