Nyheder

22 kunstnere er med i opløbet om prisen for bedste uafhængige Europæiske album

08-03-2018

Den ottende udgave af IMPALAs European Album of the Year Award har nomineret 22 kunstnere fra 19 forskellige lande til at modtage den hæder, der sidste år tilfaldt danske Agnes Obel.

I år inkluderer listen over nominerede navne både spændende nyere navne som danske D/TROIT, tyske Guur og Portugisiske Surma på den ene side og etablerede internationale stjerne som The XX, Loney Dear og Xoel López på den anden side.

Engelske Beggars Group har intet mindre end fire navne på listen i form af King Krule, Aldous Harding, The XX og Ibeyi.

Danske Uafhængige Pladeselskaber ønsker et stærkere DR - uden nedskæringer.

03-11-2017

Den danske musik stormer frem som aldrig før, herhjemme og internationalt. Det skal vi alle være stolte af, og særligt de politiske beslutningstagere skal være bevidste om hvilke platforme, der muliggør sådan en succes fra et lille land som Danmark. Og her er DR en livsnødvendig formidler af den danske musik i al dens mangfoldighed –fra mainstream-pop til niche-genrer.

DUP sikrer ca. 4 mio. til den uafhængige sektor

Tidligere i år var en del af DUPs ledelse og medlemmer til generalforsamling i Gramex.
 
Under vores forberedelser opdagede DUP en uhensigtsmæssighed i fordelingsgrundlaget hos producenterne, der gik udover pladeselskaber, der ikke er medlem af Ifpi.

Derfor er Gramex nu gået 2 år tilbage i regnskaberne og har hentet ca. 2 mio. fra IFPI-selskaber i 2015 og yderligere ca. 2 mio. i 2016, som vil blive fordelt blandt alle ikke-IFPI medlemmer. Så i alt er ca. 4 mil på vej til vores sektor.

Pladeselskabers værdi i den moderne musikverden.

Det at skabe musik handler om passion, inspiration, følelser og kreativt talent. At få succes som kunstner kræver dog også usædvanligt hårdt arbejde, anstrengelser og investeringer - menneskelige såvel som økonomiske. Tendensen over de seneste år har været at nedtone pladeselskabernes rolle i en kunstners succes, ud fra parolen om at alle kanaler er direkte tilgængelige for kunstneren selv, og pladeselskabet dermed overflødigt.