DUP logo element

IMPALA og DUP offentliggør 10-punktsplan til forbedring af streamingmarkedet.

Sammen med Impala, den europæiske organisation for uafhængige musikselskaber, løfter DUP hermed sløret for 10 forslag til at reformere streaming af musik, herunder at gøre markedet mere fair gennem tiltag, der har potentiale til at sikre en dynamisk, dragende og ansvarsfuld fremtid for kunstnere, musikselskaber og fans.

Streaming udgør hovedindtægten for indspillet musik verden over, og det er den mest brugte lyttemetode blandt fans. Men streaming er også genstand for kritiske holdninger, særligt blandt de kunstnere, der danner hele grundlaget for det øvrige økosystem i musikbranchen.

Der udgives mere musik end nogensinde før, henved 60.000 sange hver eneste dag. Og lytterne har stort set adgang til alt indspillet musik via deres foretrukne streamingtjeneste. Og der lyttes mere end nogensinde, netop fordi tilgængeligheden er så omfattende. Vi er i en guldalder for musiklytning. 

Streaming reddede pladebranchen ved at sikre abonnementsindtægter fra flere hundrede millioner mennesker. Alligevel er det Europæiske marked kun på 50% af dets værdi i 2001 – 35% hvis man tager højde for inflationen. Og markedet er koncentreret omkring en lille håndfuld globale platforme. Derfor er vi nødt til at udvikle metoder, der kan øge streaming-indtægterne, og vi bør overveje flere tilgange til at fordele disse indtægter. 

For hvordan kan et så enormt, mangfoldigt og fantastisk marked kun være en tredjedel så værdifuld som tidligere på trods af en massiv vækst i forbrug? Hvad holder branchen tilbage?

Det giver vi sammen med Impala et bud på her.